VÆR MED
Hos Copenhagen Insight Meditation er vi afhængige af den generøse støtte, vi modtager fra dedikerede frivillige og fra vores netværk af meditationsgrupper og andre ligesindede organisationer i Danmark og internationalt.
Du er altid velkommen til at tilbyde din hjælp, viden eller ekspertise. Det kunne være ved logistisk at støtte en begivenhed – fx ved at forberede rummet, lave te eller tage imod tilmeldinger. Det kunne også være, du havde lyst til at hjælpe med at planlægge nye begivenheder, lægge hus til en lokal meditationsgruppe, støtte en international lærer under opholdet i Danmark – eller måske noget helt andet. Vi er også altid åbne over for forslag om nye samarbejder omkring fælles begivenheder eller andre initiativer, som passer til vores formål.
Du kan skrive til os via formularen til højre. Vi vil gøre vores bedste for at svare så hurtigt som muligt. Vi arbejder dog allesammen frivilligt og på deltid, så det tager muligvis et par dage før vi vender tilbage til dig. I mellemtiden – tak for din tålmodighed.
Vi glæder os til at høre fra dig.